Gastronomisk hviledag

Dagens gæste blogger Gitte Johansen:

“Traditionen tro er onsdag på Mallorca med Dini Tours – en “hviledag” hvor turen går mod Puig de Inka uden turledere.

Kenneth Dini omtaler Inka som en “lille knold” – for mange andre er det “bjerget”. Ca 400 hm. krydret med hårnålesving – elsket og frygtet – men turen værd når man ved hvad der venter på toppen.

Uden familien Dini som turledere tog vores lille gruppe ud på egen hånd – den ældste på 68 år og den yngste på 28 år. I godt humør fulgtes begge hold sammen ud i den store vide cykelverden – med blå himmel og strålende solskin. Ved fælles hjælp, en ekstra gps og i roligt tempo fandt vi frem.

Kenneths hold og nye deltagere kastede sig frygtløs frem i pedalerne, hvor cafeholdet huskede på Gitte Dini’s ord om først at skåle i vand inden “opstigningen”.

Med gode råd fra mine holdsøstre “Leila” og “Mette” – klikkede jeg i pedalerne og kørte opad på “pyldre-klingen”. Hurtigt sakkede jeg bagud, men velvidende at alle “kører op og ned” i eget tempo – koncentrerede jeg mig om min egen kørsel.

Picnic på Inca var mit andet besøg, så prustende og stønnende på vej op – mindede jeg mig selv om belønningen forude. Og ganske rigtigt… Efter sidste sving så jeg de danske flag blafre i brisen i selskab med de blå Dini flag. De sidste 30 meter var til opmuntrende tilråb og klapsalver fra mine cykelsøstre – jeg var på toppen!

Og her ventede belønningen! Det lækreste frokostbord dækket i naturen på rød/hvide ternede duge. Frugt, grønt, sødt, surt, vådt og tørt fristede i alle regnbuens farver!

Efter den overdådige picnic hvor hygge var i højsædet, delte vi os i små grupper og kørte hjem i forskelligt tempo.

“Cafeholdet” endte dagen med 57 km blinkende på cykelcomputeren – ganske ok på en hviledag i gastronomiens tegn.”

En dejlig uge med Caféholdet

Dagens gæsteblogger er Lena Nørregaard, som har kørt med Caféholdet denne uge. Lena fortæller:

”Der har i hvert fald ikke været meget Café over Caféholdet. Vi har nærmest ikke fået en kop kaffe.

Derimod har vi fået cyklet 50-60 kilometer om dagen her nede på Mallorca. Det synes vi er ret godt gået. Så dem der tror Caféholdet bare handler om cafébesøg og shopping kan altså godt tro om igen.

Vores hold har været meget homogent og jeg synes folk kører godt. Mange af os kører på caféholdet, fordi vi er mere eller mindre skadesramte – mig selv inklusive. Jeg brækkede armen i sommers, ved et styrt på MTB.

Det dejlige er, at vi stort set alle efter den uge der er gået, har fundet ud af, at vi godt kan cykle. Det kræver måske en lille justering af cyklen hist og pist – og da har vi jo været så heldige at have Mette fra Cykelservice med på holdet. Hun har stået klar med gode råd.

Vi har haft en utrolig hyggelig uge, med mange sjove og skøre oplevelser. Som da min egen mand Orla bad mig hjælpe med at justere hans hjelm, fordi den pludselig var for stor.

Uden at ane uråd, gav jeg mig til at spænde hjelmen ind, indtil jeg opdagede, at det slet ikke var Orlas hjelm! Det var heller ikke hans cykel! For det ikke skal være løgn, havde hende, der var kørt sig vej med Orlas cykel, iført hans hjelm, heller ikke opdaget, at hun havde taget en forkert.

DET kunne måske være en indstilling til Dini Tours gule trøje, for dagens gode grin?

Jeg har haft en pragtfuld uge på Caféholdet og heldigvis er ugen ikke slut endnu. Det er nemlig kun torsdag og i morgen går turen til Formentor. Og vejret lover lige så flot, som det har været i dag – 30 graders varme. Herligt!”.

Kongeetapen fra Andrax.

Det er blevet torsdag den 19. april. Dagens gæsteblogger er Per Allan. Han fortæller:

“Kl. 08.20 var der dømt afgang fra Serena I på vores hotel, Bellevue.

Bussen kom som planlagt og efter læsning af vore cykler kørte vi til Pollentia Club, hvor de andre der skulle med fra Dini-tours, bor.

Her stod der, ud over de 24 fra vores gruppe, 6 personer som busselskaber havde solgt turen til. Det gav nogle problemer med pakning af cykler, som blev sat i 2 lag. Heldigvis var der ingen skader på cyklerne ved ankomst til Andrax, men pakningen gjorde at tiden løb.

Endelig, kl. 10.30 kunne vi starte på vores tur. Peter D og HC kørte af sted med gruppe A-B, mens Benny og jeg var turledere for gruppe C, som blev på 12 mand.

Starten ud af byen gik selvfølgelig opad – langt opad, ok så var stilen lagt. Benny førte an og jeg dannede bagtrop, gruppen var forholdsvis homogen, så det de ”tunge” mistede opad, genvandt de på nedkørslerne.

Vi havde planlagt en alternativ tur hjem, der gik gennem det flade terræn, så efter ankomst til Soller blev deltagerne spurgt, om der var nogen der havde lyst til at benytte dette tilbud – det var der ikke, så vi fortsatte alle på den planlagte rute.

Efter frokosten, der blev indtaget i Fornalutx, kom dagens værste stigning, 14 km opad, visse steder med over 11 %, her dannede Benny bagtrop, for at jeg også kunne få prøvet mine ben – det gjorde jeg så, kom op som nr. 5, helt godt tilfreds med min egen præstation.

På toppen holdt både Mette med følgebilen og Kim fra Slimminge-gruppen. Hans havde haft nogen problemer med gearskiftet, han havde været med Mette i Soller for at finde en cykelmekaniker, uden held, men på toppen opgav han og kørte resten af vejen hjem i følgebilen.

Vi andre, nu kun 11 mand fortsatte nu nedad til Appelsinlunden, som vi kun standsede kort ved, på grund af den fremskredne tid, og fortsatte hjemad.

Ved ankomst til rundkørslen med ”Den hullede Hane” i Pollenca, skiltes vore veje og hvert gruppe kørte de sidste km til hvert sit hotel, trætte, men med en fantastisk god tur i bagagen.

Vi fra Bellevue kørte direkte til Marokko Bar hvor vi ankom kl. 19.30 og skålede for en god tur – uden andre uheld end Hans’s gearproblemer.

Per Allan”

 

Gæsteblogger – Per Dideriksen

I aften er det Per Dideriksen fra Møn, som gæsteblogger her på Dini Tours rejseblog. Per skiver:

En hård dag på bjerget – ca. 2000 højdemeter er kørt ind. Mange hårde stigninger på 6-10%. Det er vi ikke vant til i Danmark og når de så tillige er 3-6 km lange …

Det er en fantastisk oplevelse og en nydelse at stå på toppen og se ud over landskabet og vide, at man er kommet op nede fra et sted

155 km i regn og sol og op og ned – med god forplejning. Så kommer vi igennem med fælles hjælp. Holdet bakker hinanden godt op.

Hilsen
Per Dideriksen, Møn. “27″ holdet

(Fotos følger)

Ømhed

Lasse gi’r Torben en gang massage, efter en lang dag på cyklerne.

Bemærk iøvrigt, at Torben er i den gule trøje. Den fik han fordi han sad på toilettet, da færgen var i havn og hele holdet stod klar til afgang på kajen.

I aftes gav 18 årige Rasmus sin gule trøje videre til 18 årige Emil, fordi han havde hjulpet ham godt hele dagen og trukket ham frem til gruppen, når det kneb nede bagved – en ægte cykelkammerat. Rasmus og Emil er begge med på billedet af gr. “23″. Det er Rasmus i gult og Emil i grøn jakke.

Gæsteblogger – Bent Meier

I aften byder vi velkommen til gæsteblogger Bent Meier her på Dini Tours rejseblog. Bent har fødselsdag i dag og har cyklet i gr. “25″ de seneste 4 dage. Bent fortæller:

Så fik jeg lov til at berette om dagens etape – måske fordi jeg har fødselsdag (årgang 1940).

Derfor skinnede solen fra morgenstunden. Ved morgenmaden blev jeg  fejret med fødselsdagssang. Nu skal det handle om cykling med ”25” holdet.

Turen startede kl. 8.30 i strid modvind! Men holdet kørte rigtig godt, rulleskiftet fungerede optimalt, så alle deltagere var med til at trække.

Det er et fantastisk godt og hyggeligt hold på 21 deltagere, med Kaptajn Peder i spidsen.

Første stop efter godt 50 km bød på lækker frokost – som sædvanlig.

Videre gik det mod den Hollandske grænse, som vi nåede efter godt 2 timer. Her var der også depot og det var tiltrængt, da blæsten stadig var hård og en enkel byge undgik vi da heller ikke.

Vi kørte atter mod Tyskland og passerede Rihnen kort før Kalkar. Her er vi nu indlogeret på et flot sted, hvor bygningerne oprindeligt skulle bruges til et kernekraftværk. Og tænk – her har vi ”all inklusive”.

Til sidst en stor tak til Gitte & Kenneth samt deres gode hjælpere – Dennis, Kaj, ”Cykel-Kai” og Alice – for en veltilrettelagt Tour og fordi I ”holder” min fødseldag i dag.

Hilsen Bent Meier

153 kilometers modvind

En hamrende hård, men pragtfuld dag på cyklerne er slut. Alle mand stærk har gennemført den 4. etape – og der var modvind hele vejen. På billedet herunder er det gruppe “23″ der passerer grænsen til Holland.

Vi er simpelthen så rævestolte alle sammen, over at dagen er gået så godt. Der er virkelig blevet arbejdet for sagen.

Rene cykler – ingen undskyldning

Der er flere, der kan glæde sig over nogle fine rene cykler, når de trækker dem frem fra den Squashbane, hvor de har stået forsvarligt låst inde, natten over her på Sportshotellet i Ankum. Det er dem der tog sig tid til en god cykelvask i går aftes.

Jeg var desværre ikke selv en af dem – men hold OP, hvor var jeg misundelig, da jeg så deres skinnende rene cykler.

Hver aften er der sæbevand og klud til alle, der vil give deres cykler en overhaling – så der er ingen undskyldning …

Det skulle da lige være, at man er godt træt og kaster sig ned i græsset med en øl …. og daser, mens man kigger på de flittige.

Jeg lovede mig selv, at min røde Vision som minimum skal cykle nypudset ind i Paris

3. etape er vel overstået

Søndagens 148 kilometer lange 3. etape på Tour de Paris startede i regnvejr. Vi fik brug for både regnjakker og skoovertræk, men det var nu slet ikke så slemt. Tanken om dårligt vejr er egentlig meget værre – når først man er klædt rigtigt på, går det alligevel.

Blæst var der også nok af, så grupperne fik brug for at arbejde sammen i gode rulleskift, så alle fik taget deres del af læsset. Kammeratskabet i grupperne er heldigvis godt, og dem der ikke har det store overskud, får lov til at springe føringer over, eller tage nogle lidt kortere.

Frokostdepotet bøde på varm Karrysuppe, foruden rugbrød med pålæg, pastasalat og alverdens drikkevarer. Om det så var et varmt tæppe, så kunne vi få sådan et tilbudt.

Solen brød frem over middag og eftermiddagen bød på dejligt cykelvejr. Kl. var hen ad halv 5, da grupperne landede på hotellet her i Ankum – et dejligt sportshotel i skønne omgivelser.

Et tiltrængt bad – og så lidt hygge før middagen. En STOR velfortjent øl.

Hotellet her i Ankum har en dejlig park og mange benytter lige nu lejligheden til at løsne de trætte ben, med en vandretur før sengetid.

De dyrebare

Der bliver passet godt på vores dyrebare cykler. På billedet herunder, er gr. “27″ lige ankommet til et depot, som er stillet op i en skov. Cykelstativerne er sat frem og vi kan hænge vores cykler pænt op, mens vi spiser.

Cykel-kai er selvfølgelig på pletten, hvis der er brug for service. Jeg har ikke set ét eneste depot endnu, hvor der ikke er en eller anden, der har haft brug for lidt service.

Billedet herunder er taget lidt i kl. 20 lørdag aften. Kaj, Kenneth og Dennis har pakket 60 cykler i traileren. Vi har allesammen fået udleveret en hjulpose, mærket med vores startnr. I den placerer vi vores forhjul. Cykler og hjul bliver pakket forsvarligt ind i traileren, som låses af for natten.

Der er for mange penge dyrebare cykler i den trailer!

Crew holdet løber stærkt og der arbejdes fra tidligt morgen til sen aften.

Bisca kiks til frokost …

Så er vi landet i Bremerhaven efter 174 begivenhedsrige kilometer på cyklerne. Alle er kommet godt i mål efter dagens etape – og ingen er døde af sult!

Vi frygtede ellers det sidste – jeg skal fortælle jer hvorfor:

100 kilometer inde i dagens tur – som i øvrigt blev kørt i  pragtfuldt sommervejr – skulle de 3 grupper med en færge over Elben. Da min  gruppe kom til færgestedet, så vi en kilometer lang bilkø. Så er det rart at  være på cykel, så man kan blæse forbi køen og snuppe færgen for øjnene af de  ventende bilister. Ha, ha.

Grinet stivnede dog lidt, da det gik op for os, at vores  egne følgebiler (inkl. Depotvognen og dermed vores frokost!), var fanget i køen  og ikke ville nå frem med frokostdepotet! Puha – at skulle springe frokosten  over på en 174 kilometer lang cykeltur, det tager både på moralen og på  energien. Faktisk var det ikke den bare spøg, for ikke alle havde lommerne  fyldt af spiselige sager.

Nu er det sådan, at Dini Tours har en sponsor – Bisca – som  har forsynet os med så mange kager og kiks, at vi kan spise os en pukkel til.  Faktisk er vi nogen, der allerede har fået kiks og kager nok …

Da den her forsinkelse så skete, var vores crew forudseende nok til, at fylde lommerne med Bisca kiks, på det sidste hold, der kom med  færgen (gruppe ”27”). Ca. 30 kilometer efter færgeoverfarten mødtes de 3 hold på  en rasteplads. Det kan nok være, hold ”27” var populære da de trak rullerne med  Bisca kiks op af lommerne! Stor jubel til dagens cyklende helte.

Der blev delt Bisca kiks ud til alle og således døde vi  alligevel ikke af sult. Hold op, hvor sådan en Bisca med nødder og mandler dog smager godt! Og man cykler faktisk ret godt på dem.

Da vi havde delt, hvad vi havde i lommer og flasker, cyklede  vi videre. Vores servicebiler var i mellemtiden kommet ud af køen og over Elben. Klokken var blevet mange og egentlig troede jeg, at vi nok hellere måtte cykle frem til hotellet.

Men nej – det var ikke for sent, at lave depot. Så snart depotbilen var fremme hos grupperne, blev depotet hurtigt smidt op på en tysk  landevej. Der blev disket op med rugbrød og pålæg og æg og pastasalat. Ganske vist nåede vi ikke at få rødternet dug på bordet – men det var et mega løft til moralen, at Dini Tours, trods forsinkelserne, tog sig tid til at servicere os. Guderne skal vide, vi havde brug for det.

Og hvor var det pragtfuldt at se Kai i mekaniker bilen komme kørende efter os og råbe: ”Vand!” ud af sideruden. Vi følte os rigtig godt passet på

Det var 60 godt trætte cyklister, der ankom til hotellet kl. 18.30. En lang arbejdsdag på cyklerne var slut.

I morgen venter 3. etape og den er ”kun” 140 kilometer lang.

Afgang lørdag morgen

Lørdag morgen går den første afgang fra hotellet allerede
kl. 8 og det er gruppe ”23” der starter først – de øvrige grupper starter med
en halv times interval, sådan at den hurtigste gruppe (den der cykler med 27 i
snit) drager af kl. 9. Sådan får vi bedst tilpasset grupperne, så vi kan mødes
ved depotstedet nogenlunde samtidigt.

Der er morgenmad allerede fra kl. 7 og man møder
selvfølgelig bare op i cykeltøj. Det er mest praktisk og i øvrigt synes jeg det
er noget af det dejlige ved at være på cykelferie: at stå op hver morgen op
springe direkte i cykeltøjet

Jeg fortalte i går om nomineringerne af den gule førertrøje,
hvor Jesper (som kun er 14 år) blev nomineret i min gruppe, fordi han klarede
sit styrt så flot. Det med den gule trøje er en sjov leg, der går igen på alle
Dini Tours cykelrejser, hvad enten det foregår på Mallorca eller på vej til
Paris. Hver aften nominerer grupperne som sagt en kammerat, som har gjort sig
fortjent til at køre i gult dagen efter og det eneste, man IKKE kan komme i gult
på, er at køre hurtigst eller komme først.

I gruppe ”23” blev det f.eks. Jytte, der vandt æren og blev
nomineret til at køre i gult i dag. Episoden, der fik gruppen til at nominere
Jytte, var (ud over, at hun havde kørt godt), den hvor 4 mand stærk overhalede
Jytte i modvind og kørte forbi hende, uden at give hende lidt læ. ”Sådan
behandler man ikke en dame”, synes kammeraterne. Pil ned til de fire herrer og
en gul trøje til Jytte.

I gr. ”27” løb Søren Andersen fra Baghjulet med førertrøjen,
fordi han kørte sidstemand og bagstopper og var først på pletten, ved alle
punkteringer. Og så også lidt fordi, det var ham, der havde den bedste
cykelpumpe

Dagens etape bliver lang – 174 kilometer – men frygt ikke,
siger Kenneth Dini. Der er indlagt en sejltur på ruten, så vi kan trække hele 7
kilometer fra. Samtidigt har vi fået at vide, at der – desværre – ikke er nogle
bakker på turen.

Nok for nu – jeg have cyklen gjort klar. Måske skal jeg have
et nyt dæk på inden afgang? Cykel-Kai har fundet en sten i mit dæk og synes jeg
skal skifte det. Han beklager samtidigt, at han ikke har nogen røde dæk med. Så
var der alligevel noget, han manglede i sin servicebil – røde dæk.

Så er 1. etape kørt

Så er de første 145 kilometer kørt. Vi er landet på hotellet Schleswig, hvor stemningen en høj. Alle er glade efter en god dag på cyklerne.

Vi kom fra Middelfart i tørvejr og har kun fået en mindre byge på vej herned. Det har faktisk været behageligt cykelvejr og vinden har været gunstig. Det er altid spændende, når ryttere, der ikke er vant til at cykle sammen, skal finde ind i en rytme og ”køres godt ind”. Alle 3 grupper fortæller, at det faktisk er gået over al forventning.

Jeg cyklede i den gruppe, der kører med ca. 25 i snit. Vi havde et par stop undervejs, hvor vi bla. snakkede om vigtigheden af, at rulle langsomt af, når der stoppes, så de bagerste ikke kører op i de foranliggende. Det kostede os faktisk et styrt allerede efter 40 kilometer – Jesper røg ned, men gudskelov brækkede han ikke noget. Han blev plastret sammen, som en anden Tour de France rytter. Da vi cyklede igennem landsbyen ”Styrtom” blev enige om, at den slags var overstået, på vores tur!

Vores gruppe var ramt af 2 punkteringer, hvorimod gruppe ”23” havde hele 10!

Selv om vi er nået i mål i Schleswig, er der én der får sent frit – det er Cykel-Kai, som er i fuld gang med at smøre, justere og skrue, så alle kan blive godt kørende på morgendagens 2. etape.

Efter middagen nominerede de 3 grupper hver et medlem, som skal køre i gul i morgen. I min gruppe var det Jesper der fik den gule førertrøje, fordi han rejste sig op efter styrtet, børstede støvet af sig og lagde sig op foran og trak

I kan iøvrigt se masser af gode billeder fra dagens start, på Gert Lykke Jensens hjemmeside. I finder billederne her.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Sådan sagde journalisten på TV2 da han præsenterede morgenens indslag om Team Rynkeby, der – lige som os – drager af sted til Paris her til morgen. Dermed henviste han til alle de forberedelser på cyklerne, som cyklisterne har bag sig. Der er med garanti blevet slidt godt på de danske landeveje inden turen.

Hvor er det fantastisk at se, de store grupper af cyklister drage af. Mon ikke vi får et glimt af de gule grupper på vej mod Paris?

Om få timer skal vi selv af sted. Mens jeg følger Team Rynkeby på TV2, spiser jeg morgenmad og lægger en god bund af havregryn og rugbrød. Det skyller jeg ned med koldt postevand og kaffe.

Os fra Dini Tours bliver ikke fulgt af TV2, men derimod af Dini Tours lokalpresse Elbo Bladet, som læser med her på bloggen og holder lokalsamfundet opdateret i løbet af ugen.

Nok for nu – af sted mod startstedet går det. Ned for at mødes med alle de dejlige mennesker, som jeg skal cykle sammen med i en hel uge. Uha – jeg har lige så mange sommerfugle i maven, som da jeg skulle cykle mit første Tøserunden for 10 år siden! Det var stort.

Kaj siger, jeg skal slappe af – i dag skal jeg da bare cykle til Tyskland

Pakker regnjakken

Hmmm …. kedelig overskrift? Ikke desto mindre må vi se i øjnene at vejrudsigten for de første dage af vores tur til Paris lover vådt.

Det fik mig i dag til at lægge vejen forbi Cykelservice på Venusvej, for at supplere min ellers velassorterede cykelgarderobe med at par småting.

F.eks. synes jeg mit nye cykeltøj fra Dini Tour vil stå sig godt med et par varme løse ben og løse ærmer. Jeg købte mig et par nye skoovertræk (de gamle var alligevel tjenlige til udskiftning). Jeg investerede i et par gode cykelhandsker og endelig, så købte jeg mig mit livs første cykelregnjakke!

Selvom jeg har cyklet i 10 år, har jeg nemlig aldrig ejet en cykelregnjakke. Hvis jeg kommer ud for regnvejr på en cykeltur, så plejer jeg egentlig bare at stå de første væmmelige, kolde ”prik” igennem og så ellers ”jokke til”, så man kan få vandet i ens tøj varmet op og allerhelst ”dampet tørt”.

Cykel-Kai sagde i øvrigt, at jeg ikke havde behøvet at køre efter cykelregntøj, for selv det har han pakket i servicebilen, for det tilfældes skyld, at nogen skulle få brug
for det. Der er tænkt på det hele

Blæsende, koldt og vådt vejr på en lang cykeltur, skal nok komme til at stille krav til vores evne til at bevare det gode humør – at være positive – selv når vi bliver trætte og våde. Vi skal kunne grine, selv når det bliver surt.

Men at kunne vende ”det sure til noget sødt”, at bevare den gode tone og det gode humør, at formå at hjælpe hinanden, også moralsk – det er en god evne at øve. Den kan vi bruge i mange andre sammenhænge end lige på cyklen.

I en god, kammeratlig og positiv ånd, skal vi nok komme til Paris!

Så, regnvejr? Kom bare komme an.

Hmm…? Mon der er noget jeg har glemt? Hvad ville du pakke?

Cykeltøj med navn på

Alle deltagere i Dini Tours de Paris modtager 2 sæt cykeltøj, bestående af 2 par bukser, en vest samt 2 par cykeltrøjer med navn på.

Det med navnet synes jeg er rigtigt smart, når 60 motionscyklister i ens tøj, skal lære hinandens navne at kende.