I finder Flemmings billeder her.

Det var iøvrigt også OGF’erne, der stod for underholdningen under middagen på hotellet i Soisson – klik her, for at se og synge sangen om Danmark - Paris.

Vi slipper jer ikke helt endnu, her på Dini Tours rejseblog. I den kommende tid bringer vi stemninger og billeder.

Hvis nogen af deltagerne har oplevelser eller beretninger, som I har lyst til at dele – så er I hjertelig velkommen til, enten at lægge en kommentar her på bloggen eller til at skrive til os på mail@dinitours.dk.

Så blive hos os lidt endnu – vi har masser af minder, vi lige skal dele, inden der bliver stille på bloggen for en tid.

Her er det hold 23, skarpt ført an af Turlederne Per-Allan og Dennis. Holdet er fotograferet med Eiffeltårnet i baggrunden. De kæmpede en brav kamp sammen og undervejs overskred de mange personlige grænser. Yngste detagere er 18 år og ældste over 70.

Gruppe 23, fotograferet foran Eiffeltårnet

Herunder er det Turleder Peders hold 25, som undervejs fik et fantastisk godt samarbejde i gruppen. Holdet mistede en deltager undervejs, nemlig Helle, som desværre væltede og brækkede kravebenet halvvejs på turen. Yngste deltager er Jesper på bare 14 år. Ældste deltager er over 70:

Gr. 25 med turleder Peder Mossing i front

Og her har vi Turleder Kim Hansens hold 27, som var rasende godt kørende og fik kørt noget ræs, med masser af bakkespurter og depotspurter. Holdet måtte tage afsked med Jørgen, som brækkede skulderen og desværre måtte afbryde turen, for at tage hjem til behandling:

Kim Hansens gr. 27, som fik kørt nogle depotspurter

Dini Tours sender en særlig stor tak til de 4 turledere, som gjorde et fantastisk arbejde under turen til Paris.

Mange familie medlemmer var mødt op, og der blev skålet i champagne, knust og krammet. Flere kneb en lille tåre. Det er stort, når man endelig ruller i mål, efter sådan en lang cykeltur.

Vi fik taget en masse billeder – dem deler vi med jer senere, når vi når hjem. Bla. tog vi dette flotte fællesfoto af hele holde (dog på nær Jørgen, som vi desværre måtte tage afsked med i går. Jørgen væltede og brækkede sin skulder og måtte tage hjem til behandling).

Det var en flok meget trætte og meget glade cyklister, der rullede en tur op af Champs Elysées mod Triumfbuen. Alle har klaret turen så flot. Mange har overskredet grænser, de slet ikke troede de kunne.

I aften skal der for alvor hygges igennem. Og så venter en dejlig weekend i Paris og den er først lige begyndt.

Rytterne kom langt ud i skoven, på usikker grund – et stykke på 5 km, som var temmeligt ufremkommeligt. Rytterne mødte nogle skovarbejdere, som gloede måbende, da de kom trækkende med deres cykler.

Som det ses, måtte cyklerne bæres igennem.

Det gav nogle defekter på cyklerne, en ødelagt bagskifter. Cykel-Kai måtte tilkaldes …

På billedet herunder vasker rytterne cykler i floden! Ruteplanlægger var ikke så populær, lige der. Men det gav noget at snakke om

Rytterne har kørt 1000 højdemeter og nyder lige nu en øl på pladsen foran hotellet. Vi behøver vist ikke at sige, at stemningen er høj – alle er glade for en velgennemført etape.

Vi bringer mere nyt senere …

Drengende (som kom fra Bruxelles) takkede ja og nød oplevelsen. De drog videre med taskerne fulde af Bisca kiks

Bakken er 1,5 km lang og har en gennemsnitlig stigning på 9%. Vores rute gik ikke denne vej, men der var mulighed for, at køre op ad den, for dem der havde lyst. Det benyttede gr. “27″ sig af. Så vidt vides kom 10 personer helt op

Som I kan se, mødte vi Team Rynkeby. De havde depot på toppen af bakken, så for dem var der ingen vej uden om.

I kan se en lille reportage om Muren på TV2 Vejret.

En hård dag på bjerget – ca. 2000 højdemeter er kørt ind. Mange hårde stigninger på 6-10%. Det er vi ikke vant til i Danmark og når de så tillige er 3-6 km lange …

Det er en fantastisk oplevelse og en nydelse at stå på toppen og se ud over landskabet og vide, at man er kommet op nede fra et sted

155 km i regn og sol og op og ned – med god forplejning. Så kommer vi igennem med fælles hjælp. Holdet bakker hinanden godt op.

Hilsen
Per Dideriksen, Møn. “27″ holdet

(Fotos følger)

Lige nu nyder alle en velfortjent øl eller vand på græsplænen foran hotellet. Vi iler med mere nyt senere …

Turen gik godt – Ingo fra Baghjulet valgte at skifte fra gr. “25″ til gr. “23″ – en beslutning Ingo var glad for. Han fik overskud til at nyde det Belgiske landskab, som vi nu er cyklet ind i.

Vi startede ud i dejligt solskin og en mild brise og sluttede dagen i Liège med toppede brosten og regnvejr.

I dag venter endnu en etape – som Ingo siger: “Den er under 150″. Til gengæld kommer bakkerne.

Lasse gi’r Torben en gang massage, efter en lang dag på cyklerne.

Bemærk iøvrigt, at Torben er i den gule trøje. Den fik han fordi han sad på toilettet, da færgen var i havn og hele holdet stod klar til afgang på kajen.

I aftes gav 18 årige Rasmus sin gule trøje videre til 18 årige Emil, fordi han havde hjulpet ham godt hele dagen og trukket ham frem til gruppen, når det kneb nede bagved – en ægte cykelkammerat. Rasmus og Emil er begge med på billedet af gr. “23″. Det er Rasmus i gult og Emil i grøn jakke.

Så fik jeg lov til at berette om dagens etape – måske fordi jeg har fødselsdag (årgang 1940).

Derfor skinnede solen fra morgenstunden. Ved morgenmaden blev jeg  fejret med fødselsdagssang. Nu skal det handle om cykling med ”25” holdet.

Turen startede kl. 8.30 i strid modvind! Men holdet kørte rigtig godt, rulleskiftet fungerede optimalt, så alle deltagere var med til at trække.

Det er et fantastisk godt og hyggeligt hold på 21 deltagere, med Kaptajn Peder i spidsen.

Første stop efter godt 50 km bød på lækker frokost – som sædvanlig.

Videre gik det mod den Hollandske grænse, som vi nåede efter godt 2 timer. Her var der også depot og det var tiltrængt, da blæsten stadig var hård og en enkel byge undgik vi da heller ikke.

Vi kørte atter mod Tyskland og passerede Rihnen kort før Kalkar. Her er vi nu indlogeret på et flot sted, hvor bygningerne oprindeligt skulle bruges til et kernekraftværk. Og tænk – her har vi ”all inklusive”.

Til sidst en stor tak til Gitte & Kenneth samt deres gode hjælpere – Dennis, Kaj, ”Cykel-Kai” og Alice – for en veltilrettelagt Tour og fordi I ”holder” min fødseldag i dag.

Hilsen Bent Meier

Vi er simpelthen så rævestolte alle sammen, over at dagen er gået så godt. Der er virkelig blevet arbejdet for sagen.

4. etape Ankum – Kalkar 155 km.

Ruten er fuldstændig flad.

Det hotel, vi skal nå i eftermiddag, er iøvrigt et nedlagt atomkraftværk. Det hedder Wunderland Kalkar. Det kan I læse mere om her.

Jeg var desværre ikke selv en af dem – men hold OP, hvor var jeg misundelig, da jeg så deres skinnende rene cykler.

Hver aften er der sæbevand og klud til alle, der vil give deres cykler en overhaling – så der er ingen undskyldning …

Det skulle da lige være, at man er godt træt og kaster sig ned i græsset med en øl …. og daser, mens man kigger på de flittige.

Jeg lovede mig selv, at min røde Vision som minimum skal cykle nypudset ind i Paris

Blæst var der også nok af, så grupperne fik brug for at arbejde sammen i gode rulleskift, så alle fik taget deres del af læsset. Kammeratskabet i grupperne er heldigvis godt, og dem der ikke har det store overskud, får lov til at springe føringer over, eller tage nogle lidt kortere.

Frokostdepotet bøde på varm Karrysuppe, foruden rugbrød med pålæg, pastasalat og alverdens drikkevarer. Om det så var et varmt tæppe, så kunne vi få sådan et tilbudt.

Solen brød frem over middag og eftermiddagen bød på dejligt cykelvejr. Kl. var hen ad halv 5, da grupperne landede på hotellet her i Ankum – et dejligt sportshotel i skønne omgivelser.

Et tiltrængt bad – og så lidt hygge før middagen. En STOR velfortjent øl.

Hotellet her i Ankum har en dejlig park og mange benytter lige nu lejligheden til at løsne de trætte ben, med en vandretur før sengetid.