Endnu en dejlig cykeldag

Endnu en dejlig cykeldag med Dini Tours gæster er gået. Nogle af vores grupper har kørt fladt, andre har hygget og kørt kortere ture, atter andre har kørt lange ruter med mange stigninger – og flere -  som f.eks. Nikoline fra Baghjulet, der ses på billedet herunder (hun ér af de yngste piger i denne uge), har været med på ture, hvor der for alvor blev ”flyttet bjerge”.


Der venter en velfortjent ”hviledag” i morgen, hvor vi skal på picnictur.

Kongeetapen fra Andrax.

Det er blevet torsdag den 19. april. Dagens gæsteblogger er Per Allan. Han fortæller:

“Kl. 08.20 var der dømt afgang fra Serena I på vores hotel, Bellevue.

Bussen kom som planlagt og efter læsning af vore cykler kørte vi til Pollentia Club, hvor de andre der skulle med fra Dini-tours, bor.

Her stod der, ud over de 24 fra vores gruppe, 6 personer som busselskaber havde solgt turen til. Det gav nogle problemer med pakning af cykler, som blev sat i 2 lag. Heldigvis var der ingen skader på cyklerne ved ankomst til Andrax, men pakningen gjorde at tiden løb.

Endelig, kl. 10.30 kunne vi starte på vores tur. Peter D og HC kørte af sted med gruppe A-B, mens Benny og jeg var turledere for gruppe C, som blev på 12 mand.

Starten ud af byen gik selvfølgelig opad – langt opad, ok så var stilen lagt. Benny førte an og jeg dannede bagtrop, gruppen var forholdsvis homogen, så det de ”tunge” mistede opad, genvandt de på nedkørslerne.

Vi havde planlagt en alternativ tur hjem, der gik gennem det flade terræn, så efter ankomst til Soller blev deltagerne spurgt, om der var nogen der havde lyst til at benytte dette tilbud – det var der ikke, så vi fortsatte alle på den planlagte rute.

Efter frokosten, der blev indtaget i Fornalutx, kom dagens værste stigning, 14 km opad, visse steder med over 11 %, her dannede Benny bagtrop, for at jeg også kunne få prøvet mine ben – det gjorde jeg så, kom op som nr. 5, helt godt tilfreds med min egen præstation.

På toppen holdt både Mette med følgebilen og Kim fra Slimminge-gruppen. Hans havde haft nogen problemer med gearskiftet, han havde været med Mette i Soller for at finde en cykelmekaniker, uden held, men på toppen opgav han og kørte resten af vejen hjem i følgebilen.

Vi andre, nu kun 11 mand fortsatte nu nedad til Appelsinlunden, som vi kun standsede kort ved, på grund af den fremskredne tid, og fortsatte hjemad.

Ved ankomst til rundkørslen med ”Den hullede Hane” i Pollenca, skiltes vore veje og hvert gruppe kørte de sidste km til hvert sit hotel, trætte, men med en fantastisk god tur i bagagen.

Vi fra Bellevue kørte direkte til Marokko Bar hvor vi ankom kl. 19.30 og skålede for en god tur – uden andre uheld end Hans’s gearproblemer.

Per Allan”

 

Picnic tur på en hviledag

Der var ikke planlagt nogle ture i dag, idet onsdagen er en hviledag/hyggedag. Turlederne havde dog tilbudt at følge rytterne ud til bjerget Cole de Inka, hvor vi havde forberedt en lille picknick. Der var mere end 50 der valgte at bruge et par timer i hyggeligt selskab, med lidt godt at spise.

Med alle depoter godt fyldt op takkede deltagerne af og cyklede til bage til hotellet. Nogle af grupper valgte at køre interval træning på hjemturen, medens andre tog en lille omvej, så deres tur nåede op omkring de 80 km.

Alt i alt en rigtig hyggelig dag med fint vejr.

I morgen venter så den helt store etape, hvor deltagerne køres i bus til Port Andrax og cykler hjem igennem alle bjergene. En tur på ca. 130 km med 2277 Hm.

Claus Hansen får sin ilddåb

Tirsdag, den 17. april skulle turen på til “Hullet” ( Sa Calobra).

Mallorca viste sig fra sin bedste side, med blå himmel og solskin, dog var temperaturen ikke for høj.

Det var dagen hvor en anden Claus Hansen skulle stå sin første store prøvelse. Claus er første begyndt at cykle i vinters, idet han til sommer skal cykle til Paris med Rynkeby´s Team Odense.

Den første lange opstigning til Klostret Llyc gik fint, derefter til appelsinboden, hvor vi holdt pause og Claus kunne se den 2,5 km snoede vej op til starten på Sa Calobra nedkørslen.

Han var han noget spændt på hvad han havde rodet sig ud i. Vi kom op og gjorde klar til nedkørslen (de 10 km med de mange sving). Claus var blevet grundigt coachet i teknikken for nedkørsel, og det var tydeligt at han brugte det han havde lært.

Efter et besøg i lagunen og en let frokost gik turen så de 10 km tilbage op mod appelsinboden. Claus klarede turen en flot tid, selvom om han ikke havde så meget overskud til at nyde den flotte udsigt.

Han kæmpede sig helt til toppen, og blev modtaget med stående bifald fra resten af gruppen, ved appelsin boden. Kort før hjemturen gennem sivene, kom Claus med meldingen : “Nu skal vi vel ikke ligge på 35-40 km/t det sidste stykke?”, men jo – vi havde god medvind, så det var svært ikke at køre stærkt.

Men Claus hang på og kom meget stolt tilbage til hotellet. Det var ligeledes han til dato længste tur på cykel nemlig 113 km.